Indlevering – lad os sælge for dig

Forretningsbetingelser ved varer i kommission

Har du tøj, du aldrig bruger (ikke bruger nok), som er blevet for småt/stort, eller du bare er “færdig” med? Er børnene vokset ud af tøjet, eller fik du købt for meget de ikke nåede at bruge? Så kan vi sælge det for dig.

Vi modtager dagligt indleveringer til kvinder og børn. Vi tager gerne imod tøj, sko, bælter, tasker, punge, smykker, solbriller og andre accessories. Børnetøjet t.o.m 10 år. 


Det er et krav, at de indleverede varer er ægte og i god stand. Tøjet skal være nyvasket/renset og strøget. Vi har fokus på højprofilerede mærker, men tager også enkelte highstreet, vintage og skæve ting ind, såfremt det passer en trendy profil. Under PRODUKTER kan du læse om, hvilke designere, vi f.eks. godt kan lide. Du kan også tage et kig på de varer vi har på Facebook og Instagram, for at danne dig et indtryk af stilen. Det meste tøj er secondhand, men ofte vil meget af det, vi modtager være ubrugt og stadig med mærker i. Hovedsagen er, at tøjet fremstår som næsten nyt.

Vi får tilbudt meget tøj hver dag og er derfor nødt til at være selektive i udvælgelsen. Efter indlevering kan det hænde, at tingene ligger i “kø”, hvis vi har fået en masse indleveret på samme tid, men alle får samme salgsperiode i butikken. Tingene skal ved indlevering passe til årstiden, dvs. februar - juni indleveres overgangs- og sommertøj og august - december indleveres vintertøj.

INDLEVERING

Ved indlevering oprettes du som TWENTY NINE TWENTY leverandør og underskriver en standardaftale, som sikrer samarbejdet imellem os. Standardaftalen indeholder generelle oplysninger om dig, og hvilke varer du har afleveret samt salgspris og dato. Du modtager en nummereret indleveringsseddel, som du bliver bedt om at underskrive. Indleveringssedlen er din kvittering og bedes medbragt ved alle henvendelser. Dine varer må ikke være til salg andre steder, når de er indleveret til os i kommission, og kan ikke afhentes før udløb af salgsperioden (afhentes i utide koster det DKK 100,- i administrationsgebyr pr. del).
 

Når du indleverer varer, beder vi dig opfylde følgende:
-    Kvittering på tasker & pelse (certifikat) hvis muligt
-    Ingen lugtgener
-    Ingen fejl og mangler
-    Nyvasket / renset og strøget – klar til at blive hængt ud I butikken
-    Sko nypudset / vasket – klar til at blive sat på hylden
-    Solbriller uden ridser

 

Der er intet specielt indleveringstidspunkt hos TWENTY NINE TWENTY. Du er velkommen til at komme forbi når det passer, dog kan der forekomme travlhed som gør, at vi ikke kan sortere, vurdere eller kigge tingene igennem, mens du venter. I sådanne tilfælde, er du velkommen til at komme tilbage eller lave et drop off, hvorefter vi ringer, så snart vi har kigget tingene igennem og registreret dem. (Der kan, under specielle omstændigheder, aftales tid for indlevering  - dvs. Indlevering udenfor åbningstid på: mail@twentyninetwenty.dk). 
Alle varer i kommission er indleveret på eget ansvar. Vi gør alt for at passe på kundernes ting og butikken har overvågning samt varealarmer. Skulle det dog ske at en vare forsvinder i kommission, er det din egen indboforsikring, som skal dække.

PROCEDURE VED AFREGNING

Ved indlevering tages tingene i kommission i 2-3 mdr. – dvs. Vi “låner/udstiller” dine ting og når tingene er solgt, får du 50% af salgsprisen (som fastsættes i fællesskab – som udgangspunkt 1/3 af nyprisen). Vil du sælge dyrere ting, som f.eks. designertasker, kan vi aftale en fordeling, der er mere fordelagtig for dig.

Solgte varer kan afregnes første gang 1 mdr. efter indlevering, såfremt det ønskes, men normalt afregnes, når perioden er udløbet og vi gør status. Når perioden er udløbet eller dine ting er solgt, får du besked, og kan afhente penge – gerne via indsættelse på et dankort. (Bor du i udlandet, eller er du af én eller anden grund forhindret i at komme forbi butikken, kan vi overføre til din konto.)
Evt. usolgte varer bliver fjernet efter ca. 2-3 mdr. og ligger til afhentning - du får besked per telefon. Usolgte varer, som ikke er afhentet 1 måned efter telefonisk besked, bliver videresendt til velgørenhed, da vi desværre har begrænset opbevaringsplads.

TIP EN VEN

Vi lægger løbende billeder af butikkens nyeste varer på Instagram og på Facebook. Vi sætter stor pris på alle vores dejlige ambassadører, som gør opmærksom på butikken via Facebook – like – del til dit netværk – STORT TAK!!